Finansiel risikostyring giver en samlet fremstilling af de metoder, der anvendes til måling og styring af finansiel risiko. Den behandler alle de risici, en risk manager støder på i sit arbejde; herunder markedsrisiko, kreditrisiko, likviditetsrisiko, ESG- og klimarisiko, modpartsrisiko og operationel risiko. Med bogen får du metoder til effektiv måling og styring af disse risici.
Bogen tager udgangspunkt i danske eksempler og dansk lovgivning, men inkluderer også den påvirkning, der kommer udefra i form af eksempelvis EU-lovgivning og anbefalinger fra Basel-komitéen.
4. udgave er ajourført med de nyeste risikostyringsteknikker, for eksempel i forbindelse med overgangen fra Value at Risk til Expected Shortfall, og bogen er opdateret med den nye lovgivning på området. Desuden har ESG- og klimarisiko fået et selvstændigt kapitel.
Bogen henvender sig til alle, der arbejder med risikostyring i finansielle virksomheder og i finansafdelinger i ikke-finansielle virksomheder. Bogen er ligeledes velegnet til undervisning på videregående uddannelser. I forbindelse med undervisning kan diverse ekstramaterialer downloades på bogens hjemmeside.
About the book | |
---|---|
Title | Finansiel risikostyring 4e |
Author | Jørgen Just Andresen |
Publisher | Djøf Forlag |
Publication date | 27.06.2024 |
ISBN-13 | 9788757457452 |
Edition | 4 |
Pages | 365 |
Danish publication origin | Yes |