For første gang kortlægges journalistikkens danske historie, dens metoder og dens pionerer gennem 200 år. Bogens 32 kapitler er beretningen om journalistikkens og nyhedsformidlingens udvikling fra 1830?erne og op til i dag.
Dagspressens nyheder, debat og kritik af kongens og Højres diktatur spillede fra 1840?erne og frem til 1901 en afgørende rolle for Grundloven, det danske demokrati og skiftende pressesystemer. Krigene i Slesvig og Sønderjylland, de to verdenskrige, Vietnamkrigen og Ruslands invasion i Ukraine satte ytringsfriheden og journalistikkens idealer om uafhængighed under pres.
Nyhedsformidlingens og mediernes udvikling har altid været symbiotisk med politik-, kultur- og samfundsudvikling i Danmark, og bogen her giver en række bud på, hvordan dette har fundet sted.
Bogen slutter essayistisk med en diskussion af nutiden i lyset af journalistikkens remediering fra papir over radio og tv til digitale platforme: Vil journalistikkens universelle værktøjskasse og nyhedsmediernes unikke rolle i demokratiet fortsat være stærkt efterspurgt i en fremtid med intensiveret digitalisering, udfordrede forretningsmodeller og kunstig intelligens?Journalistikkens danske historie henvender sig til journalister, redaktører, kommunikatører og andre medieprofessionelle. Til særligt videbegærlige studerende på journalistik, medievidenskab og samfundsfag. Til højskole- og gymnasielærere. Til samfundsdebattører og andre, der har en dyb interesse for journalistik og nyhedsmedier.