Hvad er en e-bog?
En e-bog er en digital udgave af en fysisk bog, der kan læses på både computer, pc, tablet, mobil osv. Indholdet er det samme som i en fysisk udgave af bogen, men den digitale form tilbyder ofte en masse smarte tilpasningsmuligheder – fx ændret skriftstørrelse- og type, søge på ord og markering af tekst.
Hvordan får jeg adgang til min e-bog?
De fleste e-bøger skal læses via et læsnings-program, da de er krypteret, for at undgå kopiering. De skal derfor læses gennem et læsningsprogram. Vi anbefaler programmet Adobe Digital Editions til danske udgivelser og Vital Source til udenlandske udgivelser, som begge to er gratis programmer, lavet til lige præcis læsning af e-bøger.
Ved køb af en e-bog modtager du automatisk en vejledning og aktiveringslink til din valgte bog. E-bogen leveres umiddelbart efter bestillingen er gennemført og betalt. Normalt indenfor 10 minutter. Ordren leveres som e-mail til den e-mailadresse, som er angivet ved bestilling. I leveringsmailen er vejledning i hvordan e-bogen hentes og læses.
Husk, at dit link til download af e-bogen, skal aktiveres inden for en måned fra købsdagen og at du skal bruge samme mail ved aktivering, som du brugte ved aflæggelse af ordren.
Kan jeg returnere en e-bog?
Ved køb af e-bøger fraskriver man sig fortrydelsesret, og de kan derfor ikke returneres.
Hvor længe har jeg adgang til min e-bog?
Som hovedregel er din adgang til e-bogen ubegrænset, vedmindre andet står angivet på varen ved købet. Nogle bøger kan købes med tidsbegrænset adgang og derfor udløber bogens tilgængelighed efter denne periode og skal købes for en ny periode – det vil altid fremgå af varen, hvis der er flere forskellige muligheder for køb, og står der intet på varen, er det en evighedslicens.
E-bogen vil være knyttet til din profil på Adobe Digital Editions eller Vital Source (eller et andet læsningsprogram, hvis du bruger dette), og du har selv ansvar for at huske/gemme information tilknyttet profilen, sådan at du kan tilgå din bog.
Hvilke systemkrav er der for e-bøger?
Inden du downloader en e-bog, bør du tjekke at din computer, mobil etc. kan bruges til at læse den.
Her er de specifikke krav til din computer, hvis du har en Windows PC:
Her er kravene til din computer, hvis du har en Mac
Har du Linux, må vi desværre beklage, at Adobe endnu ikke har lavet en udgave af Adobe Digital Editions til denne platform. Før e-bogen downloades, skal Adobe Digital Edition (ADE) installeres. ADE er et gratis readerprogram, og er nødvendigt for at læse DRM beskyttede e-bøger. Programmet downloades på http://www.adobe.com/products/digitaleditions/#download
Kan jeg printe og kopiere fra min e-bog?
E-bøger leveres med begrænsede rettigheder med hensyn til udskrift og kopiering. I hver session, hvor du er logget ind, kan der udskrives og kopieres det antal sider, som er angivet i rettighedsteksten på e-bogen. Se mere under din valgte e-bog.
Bemærke derudover at e-bøger er personlige enkeltbrugerversioner, der ikke lovligt kan og må deles med andre brugere, udover det private, personlige forbrug.
Hvad gør jeg, hvis jeg får ny computer - kan jeg tage min e-bog med videre til den?
Hvis det er en udenlandsk bog, du læser via Vital Source, så opretter du en bruger, som din e-bog er knyttet til og dermed altid kan tilgå. Hvis det er danske bøger kan du flytte dine e-bøger med eller downloade dem, hvis du bruger programmet Adobe Digital Editions og har oprettet en gratis profil. Programmet gør det muligt for dig at gemme bogen, så du kan flytte dem mellem to pc'er fx.
Hvad gør jeg hvis der er problemer med min e-bog?
Har du problemer med at hente eller læse din e-bog kan du evt. hente følgende vejledning:
https://factumbooks.dk/ebog/vejledning/ebog_brugervejledning.pdf
Du kan også udfylde en formular online med dit problem. Formularen finder du her:
https://factumbooks.dk/?content=ebook_support_form
Eller skrive til os på info@factumbooks.dk - skriv gerne både dit navn, ordrenr. og en detaljeret beskrivelse af hvad problemet er. På den måde kan vi hurtigst muligt hjælpe dig.
Hvad er en i-bog?
En interaktiv digital i-bog er en digital udgave af den trykte bog, der oftest tilgås via en webbrowser. De kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.
Som udgangspunkt skal der oprettes en gratis profil hos det pågældende forlag for at tilgå i-bøger. Du vil altid modtage en vejledning til at tilgå dine digitale bøger.
Hvor e-bøger typisk er knyttet til et læsnings-program (fx Vital Source, Adobe Digital Editions eller en pdf-fremviser) og er baseret på at du får en digital fil, der er i-bøgerne internetbaserede og kræver kun login og internet.
En i-bog kan variere fra forlag til forlag og bog til bog, men som udgangspunkt indeholder alle i-bøger:
Desuden kan der være:
Hvordan får jeg adgang til min i-bog?
Efter du har lagt en ordre på en i-bog, vil du modtage en ordrebekræftelse fra os. Herefter vil du inden for 24 timer (på hverdage) få tilsendt en mail med en unik kode til din i-bog, samt vejledning til hvordan du bruger den til at få adgang til din bog.
Typisk vil det kræve at du opretter en gratis profil hos det pågældende forlag og bruger din tilsendte kode.
Find evt. mere info hos de enkelte forlag her:
Kan man downloade i-bogen eller læse den offline?
Nej, i-bøger kræver internetadgang, da den læses i en webbrowser.
Hvor længe har jeg adgang til min i-bog?
Som udgangspunkt i 4 år, men enkelte titler giver adgang i 1 år. Se mere info i beskrivelserne til de enkelte bøger.
Kan man kopiere (copy-paste) fra en i-bog?
Ja.
Kan man printe fra en i-bog?
Nej, det er ikke muligt at printe direkte fra en i-bog.
Jeg skal bruge min i-bog til eksamen, hvad gør jeg?
Du bør altid tjekke hvilke krav og vilkår dine eksaminer har, for at være sikker på at du kan bruge digitale udgaver. Da i-bøger kræver internetadgang, kan de kun bruges til en eksamen, hvor du har adgang til internettet og webbrowser. I-bøger kan ikke læses offline eller downloades.
Jeg har købt en i-bog, men ikke modtaget en kode endnu – hvad gør jeg?
Vi behandler ordre fra vores webshop hver dag og skønner at få sendt din kode så hurtigt som muligt. Der vil typisk max gå 24 timer fra dit køb til du har modtaget kode og vejledning.
Køber du din i-bog i weekenden eller helligdage, vil du få tilsendt koden på førstkomne hverdag.
Husk evt. at tjekke dit spamfilter i din mail, da beskeden kan ende der.
Kan jeg fortryde købet af en i-bog?
Det korte svar – nej desværre.
Men har du ikke modtaget adgang til din i-bog endnu og ønsker at fortryde, så ring eller skriv til den pågældende afdeling, og så vil vi vurdere om købet kan annulleres.
Jeg skal vælge afhentningssted, når jeg bestiller en i-bog på jeres webshop – hvad gør jeg?
Du skal selvfølgelig ikke afhente din i-bog på en fysisk placering, da den sendes på mail. Vælg derfor blot et afhentningssted i vores afdelinger i Aarhus eller Aalborg, og så tager de sig af levering af kode og vejledning til din mail.
Jeg har tekniske problemer med at få adgang til min i-bog – hvad gør jeg?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du oplever problemer. Se mere info om kontakt her.
Du kan også kontakte Munksgaard eller Hans Reitzel direkte på support@gyldendal.dk eller telefon 33 75 55 60.