algs- og leveringsbetingelser for køb ved FACTUM Books webshop
§ CVR-nr.
FACTUM Books har CVR-nr. 10407192.
§ Bestilling
Du vælger de varer du vil købe, og tilføjer dem til Indkøbskurven og du kan helt frem til købsforpligtelsen (Bekræft og Betal) rette i indholdet af din ordre.
Når du gennemfører en ordre, vil du modtage en automatisk kvittering for modtagelse af din bestilling, samt en ordrebekræftelse med et overblik over dine ordre. Ordrebekræftelsen er alene en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling til fælles reference for køber og sælger.
Ved aflæggelse af ordre godkender du at det viste beløb må reserveres i din bank. Pengene bliver først endeligt trukket, når vi afsender din ordre.
Vi forbeholder os retten til at annullere bestillinger som følge af udsolgte varer, tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer, men du vil altid blive kontaktet af os i disse tilfælde.
§ Betaling
Du kan vælge at betale på følgende måder:
Kort/mobilepay
Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard og MobilPay.
Ved kortbetaling/Mobilepay reserveres det godkendte beløb ved din konto. Beløbet trækkes først fra din konto, når varen er afsendt til dig.
Der er ingen betalingsgebyr udover de interne aftaler og forhold mellem kunder og kortdistributør, bank o.l., hvortil vi referer til din aftale med din kortudsteder.
Fakturakunde
Virksomheder og institutioner kan ansøge om at handle som fakturakunde.
Som fakturakunde opretter din virksomhed/institution sig som bruger på factumbooks.dk og får godkendt betaling via faktura på mail info@factumbooks.dk. Herfra kan alle virksomhedens medarbejdere købe fra en fælles konto eller eventuelle kontoer pr. afdeling.
Der kan kun handles om fakturakunde, hvis en virksomhed er offentlig og registreret med CVR og evt. EAN.
Vi forbeholder os retten til at afvise oprettelse af fakturakunder uden yderligere begrundelse.
Gavekort
Hvis du har modtaget eller købt et gyldigt gavekort til Factum Books, kan du bruge dette som betalingsform på factumbooks.dk, vedmindre andet er angivet på gavekortet eller ved udlevering af dette.
Gavekort har som udgangspunkt en udløbsdato på 1 år fra udstedelsesdato, vedmindre andet er angivet. Det er altid den angivne dato på selve gavekortet, der er gældende.
§ Rykkergebyr/renter
Betales der ikke rettidigt efter faktura/kontoudtog og en påmindelse, pålægges et rykkergebyr DKK 100 pr. rykker. Betales der ikke efter 2. rykker, overgår kravet til inkasso, og der pålægges gebyrer i overensstemmelse med lovgivningen. Ved forsinket betaling pålægges endvidere rente i henhold til rentelovens bestemmelser.
§ Priser
Alle priser er DKK incl. moms, men excl. levering. Der tages forbehold for ændringer i pris og kurs samt udsolgte varer. Endvidere er al fragt baseret på levering i Danmark.
Bestiller du til levering på udenlandske adresser, skal fragten særberegnes.
Alle vore priser baserer sig i princippet på: "hvis varen er på lager" .
Med over 200.000 leverandører af de bøger vi viser i vor web-butik- kan der ske prisjusteringer, som vi ikke kan konstatere før vi kommer i dialog med forlaget. Du vil naturligvis blive informeret hvis varen er steget i pris, og vi kan under ingen omstændigheder hæve et højere beløb end du har godkendt.
Købet er først bindende når både køber og sælger har accepteret pris og leveringstider.
FACTUM Books vil uden unødigt ophold tage kontakt, såfremt der er fejl eller aftaler der er bl.a. af ovennævnte årsager ikke kan honoreres.
§ Leveringstid
Leveringstiden fremgår ved hver enkelt vare og skal anskues som et estimat.
Som udgangspunkt sendes din ordre samlet, når alle varer på ordren, er modtaget p vores lager. Det betyder, at vi i visse tilfælde afventer, at alle varer er ankommet, før ordren afsendes. Det kan derfor være en fordel for dig at lave særskilte ordrer på varer, der endnu ikke er udkommet, eller som har længere eller ukendt leveringstid.
Hvis varen er på lager, søges den afsendt samme dag som bestilling indløber såfremt bestillingen indløber inden kl. 12.00. Ellers næste dag.
Hvis varen ikke er på lager, når du bestiller den, så skaffer vi den hjem. Leveringstiden for danske bøger er pt ca. 1-2 hverdage og udenlandske bøger ca. 5-9 hverdage. Leveringstiden afhænger af det enkelte forlags ekspeditionstid, og særlige bøger som fx print-on-demand, sjældne bøger, skaffevare o.l. vil oftest have længere leveringstid.
Yderligere information om leveringstid, evt. ny udgave eller udgåede bøger vil blive tilsendt via e-mail. Vi har stort pres på i semesterstartsperioder (januar-februar og august -september), og det kan påvirke leveringshastigheden negativt.
§ Leveringsform
Du kan vælge enten at få tilsendt din ordre med posten eller vælge gratis afhentning i en af vores butikker eller afhentningssteder.
Levering med post
Postpakker leveres som udgangspunkt med PostNord.
Så snart din ordre afsendes fra vores lager, vil du modtage en besked fra os og PostNord med et trackingnummer, så du kan følge din levering. Du har selv ansvar for at din information på ordren er korrekt, sådan at du modtager besked om forsendelsen, så dobbelttjek altid at al info er korrekt på din ordrebekræftelse.
Levering til pakkepost (den omdeling) kræver at du kan hente din pakke inden for en tidsfrist (10-14 dage) ellers sendes den retur til os, og du skal genkøbe porto � men vi kontakter dig, når vi får pakken retur.
Som hovedregel sender vi vore privatpakker uden omdeling. Vi har konstateret at dette reelt giver den hurtigste leverance. En meget stor del af vore kunder er ikke hjemme når PostNord kommer. Man skal derefter på posthuset efter sin pakke - der først vil kunne afhentes med en dags forsinkelse.
Vi anbefaler derudover levering til arbejdspladsen hvis muligt, da dette er hurtigere.
Afhentning i butik/udleveringssted
Du har mulighed for at vælge at afhente din ordre på en af vores udleveringssteder eller butikker gratis.
Du modtager en besked fra os, så snart din ordre ligger klar til afhentning.
Afhentning i butikker og udleveringssteder afhænger altid af det pågældende steds åbningstider, som altid vil fremgå af vores hjemmeside her - https://factumbooks.dk/?content_page=9
Afhenter du ikke din ordre inden for tidsfristen eller er kontaktbar ift. din ordre, vil den ikke automatisk blive refunderet til dig.
§ Modtagelse af varer
Du er som kunde selv ansvarlig for at gennemgå modtagede pakker for indhold, skader, fejl og mangler.
Ved modtagelse af dine varer bedes du gennemgå at alle varer på din ordre er modtaget og i god stand. Skulle der mangle en varer, som du ikke har fået besked om restordre, forsinkelse eller andet, eller skulle en varer være beskadiget, skal du reklamere for varen pr. mail eller telefon hurtigst muligt eller senest inden for 14 dage efter modtagelse. På den måde sikrer du dig at manglen kan spores og rettes hos os, og at der ikke mistænkes svindel.
§ Retur- og fortrydelsesret
FACTUM Books følger de til enhver tid gældende regler om handel via internet for forbrugerkøb. Disse regler stiller som hovedregel en privat forbruger bedre end almindelige forretningsbetingelser for Business to business kunder. For Business til Business se sidst i retur-betingelserne.
Det betyder p.t. 14 dages returret fra modtagelse af varen. Varen skal returneres i fejlfri stand, du skal kunne fremvise gyldig kopi af kvittering/faktura.
Når din ordre ligger klar til afhentning adviseres du om at afhente din inden for 14 dage og at give besked ved forsinkelser. Afhenter du ikke dine varer eller giver besked til os om forsinkelser, fortrydelse eller lignende, bliver dit køb ikke automatisk annulleret.
Returomkostningerne sker for din regning. Uanset om du faktisk har afhentet varen - eller nægtet modtagelse. Det betyder at du såfremt du nægter modtagelse vil blive opkrævet for såvel oprindelig levering jvnf. ordrebekræftelse samt returfragt svarende til mellem 45 og 65 kroner afhængigt af pakkens vægt.
Returnering skal gøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Ved returnering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor altid postkvittering samt evt. track and trace-nummer.
Du må gerne tage din vare i brug og teste den, men du skal være opmærksom på at ved fortrydelse af købet, skal fortrudte varer fremstå i fejlfri stand. Da vi som netbutik ikke har mulighed for at lade en brugt vare præsentere for en evt. kommende køber - kan vi ikke videreformidle beskadigede varer. Returnerede varer skal derfor være fejlfri for at vi kan godtgøre nogen værdi. Brugte varer � kan principielt returneres under fortrydelsesfristen. I en sådan situation udgør værdien det vi som netbutik kan opnå hos en evt. kommende kunde. Da vi som sagt ikke er forhandler af brugte bøger, vil værdien af brugte bøger være kr. 0.
Sådan bruger du din fortrydelsesret:
Hvis du indenfor 14 dage fra modtagelse af varen skulle fortryde dit køb og ønske at returnere varerne, skal du give os besked om fortrydelse på mail - info@factumbooks.dk - hvori du skal angive følgende:
- Navn
- Ordrenr. (enten webordrenr. 99xxxxxx , salgsordrenr. Sxxxxxx eller fakturanr. fx 751000)
- Hvorfor du ønsker at returnere varen
- Om du ønsker at returnere via post eller aflevering i en vores butikker
Det er vigtigt at du giver besked om returneringen, og ikke bare sender varen eller nægter modtagelse. Ved at give besked om returneringen sikrer du din returret, også selv om din pakke skulle blive forsinket på vej til os og du undgår evt. fejlreturnering og ydeerligere udgifter.
Ved modtagelsen af returnerede varer, tilbagebetaler vi købet via samme betalingsvej, som købet blev lavet med. Der kan gå op til en uge, fra at vi refunderer beløbet og banken har bearbejdet dem til dig.
Ved returnering med postforsendelse til vores lager/butikker, står du selv for eventuelle returomkostninger. Det betyder, at du såfremt du nægter modtagelse af varen, vil blive opkrævet for såvel oprindelig levering jvf. ordrebekræftelse, samt returfragt svarende til mellem 39-65 kroner afhængigt af pakkens vægt. Postlabel til returnering kan købes her eller på den måde der er nemmest for dig, og ved købet bedes du angive navn og ordrenr. i kommentarfeltet, hvis muligt - eller vedlægge ordrebekræftelse, seddel med ordrenr. eller lignende, så vi kan identificere din returnering ved modtagelse.
§ Returadresse er, hvis ikke andet er aftalt:
FACTUM Books - RETUR
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
§ Reklamation ved defekte varer
Dit køb er altid omfattet af købeloven. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Jf. Købeloven har du altid to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til butikken over fejl og mangler ved varen i to år ift. defekt.
Som udgangspunkt vil vi forsøge at erstatte den ødelagte varer med et intakt eksemplar.
Returnering af en defekt vare skal altid ske med forudgående aftale med FACTUM Books. Vi beder dig ved kontakt beskrive defekten og problemet så detaljeret som muligt, så vi har de bedste forudsætning for at vurdere skaden og afhjælpe problemet.
Business til Business vil vi gerne være så fleksible som muligt. Men vi er også nødt til at tage forbehold for særlige forhold, der gør at vi ikke altid kan give samme garanti som til private, herunder at vi sjældent kan kombinere en returnering med anden retur. Endvidere at en del B2B bøger kun kan indkøbes under særlige betingelser. De med en eventuelt retur forbundne omkostninger vil blive fradraget i en evt. kreditering. Retur kan derfor kun ske efter forudgående aftale.
§ Persondataforordning.
FACTUM Books gemmer alene ordrehistorik og fakturering i henhold til gældende regnskabslovgivning.
D.v.s. at vi gemmer kopier af faktura i 5 år i vort ERP-system.
Ved udløb af den lovmæssige pligt til at dokumentere regnskabslovgivning slettes ligeledes al ordrehistorik.
FACTUM Books deler ingen kundeoplysninger med tredjeparter.
FACTUM Books sender dig en opfølgende mail efter gennemførelse af din ordre, og i relevante tilfælde information om kommende semesterstartslitteratur.